med Trine

Yoga Retreat på Samsø d. 9.-11. juli, 2021 i enkeltværelse - DEPOSITUM

3.000 kr

Sommerretreat på Samsø 

Vil du med på yogaferie til Samsø?

Gør noget godt for dig selv og kom med på 3 dages yogaretreat & fordybelse på Samsø med ro og smuk natur. Det er nærmest umuligt ikke at komme ned i afslapningsgear her.

Du vil blive guidet igennem et skønt program med blid Yin Yoga, Slowflow Yang Yoga, guidede meditationer og dagbogsrefleksioner. Alt sammen til at nære dig på alle planer. 

Program

Fredag check-in fra kl. 16 

kl. 16:30      Velkomst og blid yoga

kl. 19           Fælles middag

kl. 20:30      Aftenmeditation

Lørdag

kl. 8-9           Lækkert morgenmadsbord

kl. 9-12         Yoga-session med refleksionsøvelser

kl. 12            Frokost og pause til at gøre lige, hvad du har lyst til 

kl. 16:30-18  Yin Yoga

kl. 18:30       Fælles middag

kl. 20:30       Aftenmeditation

Søndag

kl. 8-9           Morgenmad

kl. 9-12         Yoga-session & afrunding




Stilhed og Digital Detox

Vi opfordrer til at lade computeren blive hjemme og lade mobilen være slukket for rigtig at få oplevelsen af ro og fordybelse. En sand luksus - og måske til at begynde med også en grænseoverskridende tanke for de fleste af os moderne mennesker, der er vant til at være tilgængelige 24/7.


Stedet

Vi skal bo på 'Samsø Retreat', som ligger i skovbrynet ved Brattinsborg. En tolænget nyistandsat gård med en helt fantastisk stemning og ro.

Overnatning i skønne lyse værelser med eget toilet og bad. Værelserne ligger i stueetagen med udsigt til smuk natur. Der er otte dobbeltværelser og et flermandsværelse, hvis nogen gerne vil sove tre sammen. 

På førstesalen ligger yogasalen med lyse trægulve, synlige bjælker, lækkert yogaudstyr og god plads til at boltre sig på.

 

Forplejning

Vi får serveret lækker vegetarisk mad lavet med lokale økologiske grøntsager og tilbehør. Dagen starter vi med varmt vand med citron til at vække kroppen.  Morgenmaden består typisk af grød, müsli, frugt, nødder andre lækre ting. Til frokost forskellige salater med tilbehør og varme småretter som også kan bestilles som madpakke, hvis du vil ud og nyde naturen. Aftenmaden består af suppe og salater med hjemmebagt brød.

Derudover er der te, kaffe, frugt og snacks i løbet af dagen, og der er mulighed for at tilkøbe specialkaffer til en rimelig pris.

Giv os gerne besked på forhånd, hvis du har nogle fødevareallergier.

Om Trine

Trine er en passioneret Yogini med speciale i kvinders trivsel. Hun har fordybet sig i Slowflow, Yin Yoga & Mindfulness Meditation igennem de seneste mange år (E-RYT 3000+). Hun er en vellidt underviser med stor undervisningserfaring. Du kan læse mere om Trine HER

Priser & det praktiske:

Alle nysgerrige på yoga og fordybelse er velkomne. Både kvinder og mænd. Kom alene - eller inviter en du holder af med på yogaretreat. 

Prisen inkluderer undervisningen, to overnatninger, og fuld forplejning som specificeret ovenfor.  

Prisen er eksl. transporten til og fra retreatstedet.

Du kan tage færgen til Samsø fra Kalundborg på Sjælland og fra Hou i Jylland. 

 

Datoer 
Retreatet afholdes d. 9.-11. juli, 2021.
Check ind fra kl. 16 om fredagen. Retreatet slutter kl. 12 om søndagen.

 

Pris

Prisen er 5.000 kr. pr. person i enkeltværelse.

Depositum på 3.000 kr. betales ved tilmelding. Depositum tilbagebetales ikke. Restbeløb på 2.000 kr. betales senest d. 1. april, 2021.

Udtalelser

"At deltage på yogaretreatet med Trine har været rigtig dejligt på mange måder. En god begyndelse på året med et skønt fokus på eget velvære. Jeg elsker Trines måde at undervise på, den inspirerer mig på mange planer. Jeg kom hjem med fornyet energi samt gode ideer til at integrere i mit daglige liv." Helle 

"Det var skønt og inspirerende at deltage på Yogaretreatet. Både yogaen, omgivelserne og maden var fantastisk. Trine er en dejlig underviser. Kombinationen af yoga, afslapning og tid til at VÆRE var berigende. Jeg har deltaget de sidste tre år, og jeg kommer igen til næste år!" Dorthe

"At tage på retreat med Trine er en fantastisk måde at blive tanket op på! Det har gjort mig godt at tage væk fra alt, hvad der minder om hverdag og fordybe mig i yoga, spise sund mad og få frisk luft. Jeg føler mig afslappet og mærker en indre ro. Tak for nogle skønne dage!" Charlotte

"Det har været en fantastisk pause med skøn yoga. At kunne tage nogle dage ud af kalenderen til mig selv med tid til både refleksion, afslapning og yoga har været rigtigt dejligt! Trine er som altid rigtig god, dygtig og behagelig. Jeg tager hjem inspireret til at få mere ro og nærvær ind i min hverdag. Tak for en skøn tur!" Stine

Recently viewed