med Trine
Yin Yang Unwind klasse i Vejle d. 7. aug. kl. 17-18:30
Yin Yang Unwind Klasse
Om underviseren
Hvis du er på udkig efter et sted at kultivere din indre ro, så er du kommet det rette sted. Trine har specialiseret sig i en mindful tilgang til yoga, hvor den indre oplevelse betyder mere end, hvordan det ser ud.
På sine signatur Yin Unwind-klasser guider Trine dig igennem rytmiske blide Yin pulseringer og de klassiske længereholdte Yinstræk, som smelter fysiske og mentale spændinger og øger cirkulationen gennem dine væv. Yin Unwind rekalibrerer dit nervesystem, reducerer træthed og efterlader dig med en skøn følelse af ro indeni.
Trine elsker at guide andre gennem den indre transformation som yogaen, tager os på. I sin undervisning inkorporerer hun desuden sine mangeårige studier indenfor mindfulness meditation, neuroscience, følelsesmæssig intelligens, fascia, women's health og forståelsen af energiflow fra Taoismen og den kinesiske medicin. Hendes intention er at give sine elever redskaber til at regulere deres nervesystem og finde glæde og balance - både på og udenfor yogamåtten.
Udover workshops og retreats, afholder Trine også sin populære Yin Uddannelse: EN STILLE REVOLUTION rundt om i Danmark og på Bali, hvor hun pt. bor med sin familie.
Trine vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten. Du kan læse mere om hende HER
Lokation
Hældagervej 165 st. tv., Vejle
Udtalelser om undervisningen
"Ved at gå til yoga hos Trine en gang om ugen holder jeg kontakten til mig selv - både fysisk og mentalt. Det er for mig den perfekte kombination af meditativ praksis og det at arbejde kroppen igennem med respekt for egne grænser." Julie
"Jeg har med stor glæde fulgt Trines yogahold. Det er et fantastisk pusterum i en travl hverdag, der giver mig mulighed for at koble af og finde mig selv. Træningen giver ikke kun et fysisk resultat, men også mentalt overskud samt fornyet energi. Mange af øvelserne bliver også flittigt udført hjemme på stuegulvet, men ugens højdepunkt er yogatimen i de hyggelige lokaler, hvor Trine formår at skabe den helt rette stemning." Kristina Kaas"På Trines yogatimer har jeg lært at slippe forventningen om, at jeg skal være perfekt. At acceptere mig selv og have øje for at vi alle er forskellige og har forskellige udgangspunkter - både anatomisk og indeni. Hos Trine er vejen mod målet aldrig forbundet med frygten for fiasko - til gengæld bringes det legende element gerne i spil." Cecilie
"At gå til yoga hos Trine har givet mig et pusterum, hvor jeg kun skal tænke på mig selv i en ellers travl hverdag. Kombinationen af styrkende og mere afslappende/meditative øvelser har været helt optimal, for det giver både noget til fysikken og til at finde ro i hovedet. Derudover har det været helende for sjælen, at lytte til Trines guidende ord og råd undervejs gennem de forskellige yogapas - en helt uvurderlig ekstra gevinst for mig." Signe
"At gå til yoga hos Trine har givet mig en indre ro og afslappethed, som jeg har haft brug for for at skabe balance i mit liv med et krævende job og et travlt familieliv. Trine er en dejlig rolig og formidabel underviser, der går meget op i den enkelte og har overblikket til at hjælpe alle på holdet i den retning de har brug for den pågældende dag."Laura
"Jeg oplever, at Trine skaber nogle meget trygge rammer i sine yogatimer. Der er tid til at give slip på dagens hektiske tempo og falde til ro. Med øvelserne følger altid en forklaring på, hvad det er godt for, og hvad der skal fokuseres på. Derudover giver Trine sig tid til at give den enkelte på holdet opmærksomhed, så man føler, at der også er fokus på den enkelte deltager." Alexandra