med Trine

Online LIVE Yin Workshop: Vintersolhverv 18. dec. 2021 kl. 10-12:30

395 kr

Vintersolhverv: Live Yin Yoga Workshop via Zoom

Vi fejrer vintersolhvervet med dejlige yinstræk og dyb hvile. Vintersolhverv er det tidspunkt på året, der er allermest yin, og derfor et potent tidspunkt for fordybelse, introspektion og dyb hvile. Vi bruger mørket udenfor til at gå dybere ind i os selv.

Du bliver guidet igennem en afstressende yin yogasekvens med fokus på at genoplade din nyrerchi. Først laver vi blide rytmiske SATYA bevægelser, som forbinder os med åndedrættet, strækker kroppen varm, hydrerer bindevævene og giver mobilitet i leddene. Derefter fortsætter vi med længere Yin stræk, der stimulerer flowet gennem bindevæv og meridianbaner.

Afslutningsvis guides du ind i en dyb afslapning til lyden af syngeskålenes klang. Vibrationerne fra skålene virker beroligende på nervesystemet, og giver en skøn følelse af ro og afslappethed.

Hvis du lever som de fleste moderne mennesker i dag, så lever du et liv med for meget gøren og for lidt væren. Det er helt i orden at have travlt og jonglere med mange bolde, vi skal bare også huske pauserne. Pauser, hvor vi tuner indad, lader op og nærer os selv.

Alle med lyst til fordybelse kan være med. Trine guider, så der både er noget for garvede såvel som de, der er nyere på yogamåtten.

Alt du behøver: en yogamåtte, et tæppe, en bolster (eller stor (sofa)pude), evt. en yogablok (eller et par tykke bøger, der kan stables).

Din underviser

Trine er en erfaren og meget vellidt underviser, som har specialiseret sig i Yin & Slowflow Mindful Yoga. I sin undervisning inddrager hun inspiration for dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velvære.

Trine er en ægte Yin enthusiast. Inden Yin Yoga blev populært herhjemme, begyndte Trine at rejse ud flere gange årligt for at tage Yin & Mindfulness trainings med Yin Yogaens grundlæggere, amerikanske Sarah Powers og Paul Grilley. Det er i dag 10 år og 1500+ uddannelsestimer siden.

Gennem årene har Trine undervist et tusindtals elever i yoga & meditation, og hun vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten.

Lokation

Online via Zoom.

Du modtager et privat link fra os pr. mail et par timer inden workshoppen afholdes.

Kan du ikke være med live - eller vil du gerne gense workshoppen - så sender vi link ud med optagelserne, som kan streames, når det passer dig inden for de efterfølgende 48 timer.

 

 

Recently viewed