med Trine
Yoga & Mindfulness Retreat på Mallorca d. 10.-14. okt, 2021 for 2 pers. i db.værelse - DEPOSITUM
Trænger du til en velfortjent retreat-pause?
Kom med på dette 5-dages retreat med Trine til smukke Mallorca og lad energireserverne op. Det er en fantastisk mulighed for at tage en time-out under lunere himmelstrøg med tid til forkælelse, afslapning og refleksion.
Der vil blive tid til både Yin og Slowflow yoga, meditation, perioder med stilhed, refleksionsøvelser, svømme i poolen & nyde saunaen, og tage små ture ned i den hyggelige landsby.
Vi skal bo på det eksklusive 4 stjernede internationalt anerkendte retreathotel, Cal Reiet, som er udstyret med 15 luksuriøse værelser.
Alt dette er inkluderet i retreatet
4 overnatninger på smukt boutique hotel i enkelt- eller dobbeltværelse
5 daglige yoga & meditationssessioner med Trine (se programmet)
Velkomstmiddag på ankomstdagen
Halvpension med lækker morgenmadsbuffet og aftensmåltid
Frugt, vand og te ad libitum gennem dagen
VIP-treat, da vi er de eneste gæster på stedet
Programmet for retreatet
Søndag check-in fra kl. 15 med mulighed for at nyde faciliteterne og poolen.
kl. 17-18:30 Velkomst og blid yoga
kl. 19 Middag
kl. 21 Aftenmeditation
Mandag - onsdag
kl. 8-8:30 Morgenmeditation
kl. 8:30 Lækker morgenmadsbuffet
kl. 10-12:30 Slowflow Yoga-session & refleksionsøvelser
kl. 13 Frokostpause
kl. 17-18:30 Mindful Yin Yoga
kl. 19 Middag
kl. 21 Aftenmeditation
Torsdag
kl. 8-8:30 Morgenmeditation
kl. 8:30 Morgenmadsbuffet
kl. 10-12 Yoga-session & farvel og tak
Stedet
Vi skal bo på det skønneste Cal Reiet retreatsted på Mallorca. Et boutique hotel der ligger tilbagetrukket med en stor smuk parklignende have og en 20 meter lang pool. Der er skønne opholdsområder både inden- og udendøre og en stor lys yogasal.
Retreatstedet ligger i udkanten af den hyggelige by, Santanyi, kun 45 minutters kørsel fra lufthavnen, og en kort køretur fra nogle af Mallorcas bedste strande.
Værelserne er lækkert indrettede med eget bad og toilet. Du kan vælge mellem enkeltværelse eller dobbeltværelse. Alle værelser har fri wifi, aircondition, badekåber, aromaterapiprodukter mv.
Under opholdet er hotellet eksklusivt for vores gæster. Afhængigt af hvordan værelserne bookes er der plads til ml. 15-20 deltagere.
Foto credit: Pär Olsson
Maden
Vi får serveret lækker sund vegetarisk/vegansk mad kreeret af stedets kok. Maden er hovedsageligt tilberedt af lokale økologiske råvarer. Maden bliver selvfølgelig tilberedt og ryddet væk igen uden, at du behøver røre en finger.
Frokost kan tilkøbes på Cal Reiet, hvor du også kan få smoothies og friskpressede juicer efter ønske. Du kan også gå ind til Santanyi, som er en ca. 10 minutters gåtur. Her afholdes også små markeder.
Stilhed og Digital Detox
Vi opfordrer til at lade computeren blive hjemme og lade mobilen være slukket for rigtig at få oplevelsen af ro og fordybelse. En sand luksus - og måske til at begynde med også en grænseoverskridende tanke for de fleste af os moderne mennesker, der er vant til at være på 24/7.
Om Trine
Trine er en passioneret Yogini. Hun har fordybet sig i Slowflow & Yin Yoga samt Mindfulness Meditation igennem de seneste mange år (E-RYT3000+). Hun er en vellidt underviser med stor undervisningserfaring. Du kan læse mere om Trine HER
Priser & det praktiske:
Kom alene - eller tag din veninde eller partner med på retreat. Vi sørger for en dejlig atmosfære og en formidabel forplejning.
Check ind fra kl. 15 om søndagen med mulighed for at ankomme tidligt og tilkøbe frokost. Retreatet slutter torsdag kl. 12.
Transport
Du er selv ansvarlig for at booke fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreatstedet er ikke inkluderet i prisen.
Turen fra Palma de Mallorca-lufthavnen til Cal Reiet tager ca. 45 minutter. Vi er gerne behjælpelige med at arrangere fællestransport fra lufthavnen. Når vi nærmer os afrejse, sender vi mail ud med mulighed for at koordinere samkørsel fra lufthavnen, hvis du er interesseret i det (prisen er ca. 20 Euro/pers. ved 4 pers.).
Pris
Earlybird prisen er 17.000 kr. for to personer i dobbeltværelse med eget toilet og bad.
Depositum på 8.000 kr. betales ved tilmelding. Depositum refunderes ikke. Restbeløbet betales senest d. 1. juli. Vi sender betalingslink ud, når tiden nærmer sig.
Efter d. 1. juli stiger prisen til 18.000 kr.
Vi er medlem af Rejsegarantifonden.
Udtalelser
"Der er Yoga, som er fantastisk beroligende og gør underværker. Og så er der Trine. Der er kun én Trine. At opleve hendes formidling af yogaen har været livsforandrende for mig. Trines Yoga går dybt. I hendes undervisning balancerer hun vores fortravlede livsstil ved at guide os til at kultivere en større opmærksomhed indad. Hun formår at tilpasse stillingerne til hver enkelt elev og giver plads til, at vi mærker os selv – fremfor et idealiseret koncept af hvad yoga burde være. Bedst af det hele er Trines hjertevarme og humor – og de mennesker hun tiltrækker."
"Trines måde at undervise på er fuldkommen vidunderlig. Hun er veloplagt, omsorgsfuld, givende, professionel, empatisk og meget meget dygtig og inspirerende. Hendes yogaundervisning er en perfekt kombo af hårdt, krævende og helt blidt. Hun har masser af viden om krop, sind og mønstre, og jeg kan ikke få nok."
"Det bedste ved at have været med på retreat, har været Trine! Det har været så lærerigt, smukt og meningsfuldt på så mange planer. Jeg er fuld af begejstring over, hvordan hun har samlet det hele, varieret det og bygget det op. Jeg har lært så meget! Trines undervisning er præget af så meget kompetence, indsigt og blidhed på alle fronter. Hun er fantastisk. Af hjertet tak"
"Det har været helt fantastisk at være med Trine på retreat. Måden hun arbejder med kroppen og sindet har været fantastisk og let at gå til. Trine er utroligt dygtig og inspirerende. Hun har en fantastisk stemme, og så er hun virkelig god til at guide og lære fra sig."