med Trine

Yoga & Mindfulness Retreat på Mallorca d. 1-5. april, 2020 i dobbeltværelse - DEPOSITUM

3.500 kr

Trænger du til en opladningspause?

Vi kender vist allesammen følelsen af at have lidt for travlt. Vi ved egentlig godt, hvad der nærer os, men så kommer der noget i vejen. Igen. Det kan være svært at få prioriteret sig selv, når kalenderen er fyldt med opgaver og aftaler.

Hvorfor ikke sætte dig selv i kalenderen og tage med til Mallorca?

Når vi halser af sted i fuld fart, så er det svært at mærke, hvordan vi har det. Vi kommer let til at træffe beslutninger, der ikke tjener os på den lange bane.

Derfor er det vigtigt at du af og til sætter dig selv i kalenderen, hvor du unplugger og prioriterer at komme ned i tempo og oplader batterierne. 

På retreatet vil du blive guidet igennem skøn Slowflow Yoga, der styrker kroppen og sætter gang i cirkulationen, og Yin Yoga, der afspænder og giver ro i nervesystemet. Vi starter og slutter dagen på meditationspuden. Du får serveret lækker sund mad og får rig mulighed for at nyde de smukke rammer, poolen og landsbyen med markeder og små butikker.

Alt dette er inkluderet i retreatet

4 overnatninger på smukt boutique hotel i enkelt- eller dobbeltværelse

5 daglige yoga & meditationssessioner med Trine (se programmet)

Velkomstmiddag på ankomstdagen

Halvpension med lækker morgenmadsbuffet og aftensmåltid  

Frugt, vand og te ad libitum gennem dagen

VIP-treat, da vi er de eneste gæster på stedet

 

Programmet for retreatet

Onsdag check-in fra kl. 15 med mulighed for at ankomme kl. 13 og tilkøbe frokost (20 Euro) og nyde faciliteterne og poolen.

kl. 17-18:30  Velkomst og blid yoga

kl. 19            Middag 

kl. 21            Aftenmeditation

Torsdag - Lørdag

kl. 8-8:30      Morgenmeditation

kl. 8:30         Lækker morgenmadsbuffet

kl. 10-12      Slowflow Yoga-session & refleksionsøvelser

kl. 13            Frokost og middagspause 

kl. 17-18:30  Mindful Yin Yoga

kl. 19             Middag

kl. 21             Aftenmeditation

Onsdag

kl. 8-8:30      Morgenmeditation

kl. 8:30         Morgenmadsbuffet

kl. 10-11       Yoga-session & farvel og tak             



Stedet

Vi skal bo på det skønneste retreatsted på Mallorca. Et boutique hotel der ligger tilbagetrukket med en stor smuk parklignende have og en 20 meter lang pool. Der er skønne opholdsområder både inden- og udendøre og en stor lys yogasal. 

Retreatstedet ligger i udkanten af den hyggelige by, Santanyi, kun 45 minutters kørsel fra lufthavnen, og en kort køretur fra nogle af Mallorcas bedste strande.

Værelserne er lækkert indrettede med eget bad og toilet. Du kan vælge mellem enkeltværelse eller dobbeltværelse. Alle værelser har fri wifi, aircondition, badekåber, aromaterapiprodukter mv.

Under opholdet er hotellet eksklusivt for vores gæster. Afhængigt af hvordan værelserne bookes er der plads til ml. 15-20 deltagere.

Foto credit: Pär Olsson

Maden

Vi får serveret lækker sund vegetarisk/vegansk mad kreeret af stedets kok. Maden er hovedsageligt tilberedt af lokale økologiske råvarer. Maden bliver selvfølgelig tilberedt og ryddet væk igen uden, at du behøver røre en finger.  

Frokost kan tilkøbes på Cal Reiet, hvor du også kan få smoothies og friskpressede juicer efter ønske. Du kan også gå ind til Santanyi, som er en ca. 10 minutters gåtur. Her afholdes også små markeder. 

Stilhed og Digital Detox

Vi opfordrer til at lade computeren blive hjemme og lade mobilen være slukket for rigtig at få oplevelsen af ro og fordybelse. En sand luksus - og måske til at begynde med også en grænseoverskridende tanke for de fleste af os moderne mennesker, der er vant til at være på 24/7.

Om Trine

Trine er en passioneret Yogini. Hun har fordybet sig i Slowflow & Yin Yoga samt Mindfulness Meditation igennem de seneste mange år (E-RYT3000+). Hun er en vellidt underviser med stor undervisningserfaring. Du kan læse mere om Trine HER

Priser & det praktiske:

Kom alene - eller tag din veninde eller partner med på retreat. Vi sørger for en dejlig atmosfære og en formidabel forplejning.

Datoer 
Retreat afholdes d. 1.-5. april 2020.

Check ind fra kl. 15 om onsdagen med mulighed for at ankomme tidligt og tilkøbe frokost. Retreatet slutter efter brunchen kl. 11 om lørdagen.

Transport

Du er selv ansvarlig for at booke fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreatstedet er ikke inkluderet i prisen.

Turen fra Palma de Mallorca-lufthavnen til Cal Reiet tager ca. 45 minutter. Vi er gerne behjælpelige med at arrangere fællestransport fra lufthavnen. Når vi nærmer os afrejse, sender vi mail ud med mulighed for at koordinere samkørsel fra lufthavnen, hvis du er interesseret i det (prisen er ca. 20 Euro/pers. ved 4 pers.). Man kan også leje bil i lufthavnen, hvis du ønsker den frihed.

Pris

Earlybird prisen er 8.000 kr. for en person i dobbeltværelse med eget toilet og bad. 

Depositum på 3.500 kr. betales ved tilmelding. Restbeløb på 4.500 kr. betales senest d. 1. januar 2020.

Efter d. 1.januar stiger prisen til 8.500 kr. 

Udtalelser

"At deltage på yogaretreatet med Trine har været rigtig dejligt på mange måder. En god begyndelse på året med et skønt fokus på eget velvære. Jeg elsker Trines måde at undervise på, den inspirerer mig på mange planer. Jeg kom hjem med fornyet energi samt gode ideer til at integrere i mit daglige liv." Helle 

"Det var skønt og inspirerende at deltage på Yoga & Spa Retreatet. Både yogaen, spa’et og maden var fantastisk. Trine er en dejlig underviser. Kombinationen af yoga, afslapning og tid til at VÆRE var berigende. Jeg har deltaget de sidste tre år, og jeg kommer igen til næste år!" Dorthe

"At tage på retreat med Trine er en fantastisk måde at blive tanket op på! Det har gjort mig godt at tage væk fra alt, hvad der minder om hverdag og fordybe mig i yoga, spise sund mad og få frisk luft. Jeg føler mig afslappet og mærker en indre ro. Tak for nogle skønne dage!" Charlotte

"Det har været en fantastisk pause med skøn yoga. At kunne tage nogle dage ud af kalenderen til mig selv med tid til både refleksion, afslapning og yoga har været rigtigt dejligt! Trine er som altid rigtig god, dygtig og behagelig. Jeg tager hjem inspireret til at få mere ro og nærvær ind i min hverdag. Tak for en skøn tur!" Stine

Recently viewed