med Trine

Yoga & Mindfulness Retreat på Bali d. 13.-19. november, 2022 i enkeltværelse - DEPOSITUM

6.950 kr

Bali Soul Retreat

Gør dine drømme til virkelighed og kom med på en uforglemmelig rejse til eksotiske Mama Bali med tid til DIG. 

Hver dag vil inkludere yogasekvenser lavet med tanke på at balancere din energi bedst muligt. Du vil blive guidet gennem både Yin og Mindful flow yoga, meditationer, perioder med stilhed, refleksionsøvelser. 

Alle sanserne bliver forkælet, for vi skal bo på et smukt retreathotel midt ude i junglen, som jeg ved, du vil elske. Du får din egen balkon med udsigt ind i junglen, hvor du kan sidde og filosofere over livet, når du ikke daser ved saltvandspoolen, får massage eller hænger ud med dine med-yogier. 

 

Alt dette er inkluderet i retreatet

6 overnatninger i enkelt- eller dobbeltværelse

4 daglige yoga & meditationssessioner med Trine (se programmet)

Fri adgang til saltvandspool, gym, jacuzzi og urte dampbad

Velkomstmiddag på ankomstdagen

Halv pension med lækker morgenmadsbuffet og aftensmåltid  

Daglig frugtfad til værelset, vand og te ad libitum gennem dagen


Programmet for retreatet

Søndag check-in fra kl. 14 med mulighed for at nyde faciliteterne.

kl. 17-18:30  Velkomst og blid yoga

kl. 18:30        Middag 

kl. 20:30       Aftenmeditation

Mandag - Fredag

kl. 8-8:30    Morgenmeditation

kl. 8:30        Lækker morgenmadsbuffet

kl. 10-12      Slowflow Yoga-session & refleksionsøvelser

kl. 13            Frokostpause 

kl. 16:30-18  Blid Yin Yoga

kl. 18:30       Middag

kl. 20:30       Aftenmeditation

Lørdag

kl. 8-8:30     Morgenmeditation

kl. 8:30         Morgenmadsbuffet

kl. 10-12       Yoga-session & farvel og tak! 



Stilhed og Digital Detox

Vi opfordrer til at lade computeren blive hjemme og lade mobilen være slukket for rigtig at få oplevelsen af ro og fordybelse. En sand luksus - og måske til at begynde med også en grænseoverskridende tanke for de fleste af os moderne mennesker, der er vant til at være på 24/7.

Stedet

Vi skal bo på det skønneste retreatsted i smukke omgivelser i værelser med udsigt til junglen. Alle værelser har eget toilet og bad - og balkon med udsigt.

Du kan vælge mellem enkelt- eller dobbeltværelse. Alle værelser har fri wifi, aircondition, badekåber mv.

Dyp dig i saltvandspoolen, når du trænger til at blive svalet ned. Du har desuden fri adgang til stedets gym, hot jacuzzi og herbal streambad. Og så er der selvfølgelig en smuk yogasal med udsigt til alt det grønne. 

Maden

Vi får serveret lækker sund vegetarisk mad kreeret af stedets kok.  Maden bliver selvfølgelig tilberedt og ryddet væk igen uden, at du behøver røre en finger. Du får serveret to daglige måltider plus tropisk frugttallerken, te og vand ad libitum.

Frokost kan tilkøbes, hvor du også kan få smoothies og friskpressede juicer efter ønske.

Om Trine

Hvis du er på udkig efter et sted at kultivere din indre ro, så er du kommet det rette sted. Trine har specialiseret sig i en mindful og funktionel tilgang til både Yin & Slowflow yoga, hvor den indre oplevelse betyder mere end hvordan det ser ud.

I sine klasser inkorporerer Trine sine studier indenfor mindfulness meditation, neuroscience, følelsesmæssig intelligens, fascia og forståelsen af energiflow fra Taoismen og den kinesiske medicin. Hendes intention er at give sine elever redskaber til at resette deres nervesystem og finde glæde og balance - både på og udenfor yogamåtten.

Trine arbejder med yoga og mindfulness på fuld tid som underviser, teacher trainer og mentor. Hun elsker at guide andre gennem den indre transformation som yogaen uvægerligt, tager os på, og hun integrerer gerne spirituel psykologi, glæden ved poetri, dedikation til refleksioner til at skabe større selvindsigt og hendes mangeårige studier i women's health i sin undervisning.

Trine har studeret med Sarah Powers, Paul Grilley og Trias Little gennem en årrække (4000+ Yoga Alliance godkendte timer). Gennem de sidste 10 år har Trine også flere gange årligt deltaget på meditationsretreats og fortsætter sine studier med hendes lærer og personlige mentor, Sarah Powers. Hun er i gang med en 2-årig intensiv Mindfulness uddannelse med Tara brach og Jack Kornfield. Du kan læse mere om Trine HER


Priser & det praktiske:

Kom alene - eller tag et af dine hjertemennesker med på retreat. Både kvinder og mænd er velkomne. Vi sørger for en dejlig atmosfære og en formidabel forplejning.

Datoer 
Retreat afholdes d. 13.-19. november 2022.

Check ind fra kl. 14 om søndagen. Retreatet slutter kl. 12 om lørdagen.

Transport

Du er selv ansvarlig for at arrangere fly tur-retur. Flyturen samt transporten til og fra retreatstedet er ikke inkluderet i prisen. Vi anbefaler dig at bestille afbestillingsforsikring.

 

Pris

Prisen er 13.500 kr. for enkeltværelse med eget toilet og bad og balkon. 

Depositum på 6.950 kr. betales ved tilmelding. Depositum refunderes ikke. Restbeløbet betales senest d. 1. august. Vi sender betalingslink ud, når tiden nærmer sig.

Vi er medlem af Rejsegarantifonden.

 

Udtalelser

"At deltage på yogaretreatet med Trine har været rigtig dejligt på mange måder. En god begyndelse på året med et skønt fokus på eget velvære. Jeg elsker Trines måde at undervise på, den inspirerer mig på mange planer. Jeg kom hjem med fornyet energi samt gode ideer til at integrere i mit daglige liv." Helle 

"Det var skønt og inspirerende at deltage på Yoga & Spa Retreatet. Både yogaen, spa’et og maden var fantastisk. Trine er en dejlig underviser. Kombinationen af yoga, afslapning og tid til at VÆRE var berigende. Jeg har deltaget de sidste tre år, og jeg kommer igen til næste år!" Dorthe

"At tage på retreat med Trine er en fantastisk måde at blive tanket op på! Det har gjort mig godt at tage væk fra alt, hvad der minder om hverdag og fordybe mig i yoga, spise sund mad og få frisk luft. Jeg føler mig afslappet og mærker en indre ro. Tak for nogle skønne dage!" Charlotte

"Det har været en fantastisk pause med skøn yoga. At kunne tage nogle dage ud af kalenderen til mig selv med tid til både refleksion, afslapning og yoga har været rigtigt dejligt! Trine er som altid rigtig god, dygtig og behagelig. Jeg tager hjem inspireret til at få mere ro og nærvær ind i min hverdag. Tak for en skøn tur!" Stine

Recently viewed