med Trine

Yin Yoga Uddannelse, vol. 1, LIVE ONLINE, opstart d. 10. nov. 2022 - DEPOSITUM

3.750 kr

Volume 1 LIVE ONLINE

Vi gentager sidste år success med en volume 1 live online. Bor du langt fra de steder, vi afholder vores fysiske uddannelser, eller foretrækker du at kunne fordybe dig i yin universet fra dit eget hjem?

Så er vores Vol. 1 ONLINE uddannelse for dig. Den bygger på helt samme indhold som den fysiske uddannelse, som mere end 500 elever har deltager i igennem de sidste 5 år. Uddannelsen bliver livestreamet fra et professionelt fotostudie, så både billede og lyd er i top. 

YIN YOGA - EN STILLE REVOLUTION®

Yin Yoga er som en stille revolution i yogaverdenen, hvor flere og flere mærker behovet for at sætte tempoet ned som en form for selvomsorg.  

Sarah Powers udtaler om Trine: "Trine is a passionate and skillful practitioner, student and teacher. I'm delighted she is able to bring these transformational teachings to her students."

VOLUME 1, YIN YOGA: ALT ER ENERGI

På første 50-timers modul dykker vi ned i meridian-teorien, som bygger på Taoismen og den kinesiske medicins forståelse af energi. Energiforståelsen og det at lære at arbejde mere bevidst med både vores fysiske og mentale energi, er Yin Yogaens fundament. Det handler ikke blot om de fysiske stillinger, men en livsfilosofi med fokus på, hvordan vi kan lære at stimulere og kultivere energiflowet gennem meridianerne og de indre organer, så vi opnår et større velvære.

Hver undervisningsdag er en kombination af teori & praksis. Vi starter dagen med guidet meditation og mindfulness refleksioner, meridianstudier og en længere Yin klasse for dagens meridianpar. Om eftermiddagen gennemgår vi dagens teori, og går derefter i yoga-lab'et for en grundig gennemgang af dagens yogastillinger og deres variationer. Dagen sluttes af med hands-on øvelser og forskellige chi-kultiverings teknikker.

Du får redskaberne til at fordybe din egen Yin praksis – og hvis du er yogalærer får du inspiration og viden til at integrere Yin Yoga i dine yogatimer.


PÅ VOLUME 1 BLIVER DU GUIDET IGENNEM:

+ Yin & Yang forståelse med udgangspunkt i den Taoistiske filosofi 

+ Meridianlære med fokus på de 12 regulære meridianer

+ Yin Yoga Lab med gennemgang af alle Yin stillingerne

+ Sekvensering: Sådan bygger du en Yin klasse / Yin Yang klasse

+ Stimulering af energiflowet gennem meridianerne med Guasha sten

+ Integration af Mindfulness i Yin Yoga

DU KAN VÆLGE AT BYGGE OP TIL 100 ELLER 200-TIMERS YIN YOGA UDDANNELSE:

Uddannelsen er modulopbygget, så du selv vælger om og hvornår, du eventuelt ønsker at bygge flere timer på. Du kan læse mere om muligheden for opbygning her.

UNDERVISNINGSGANGE

Vi mødes online 5 torsdage fra kl. 8-15 med opstart d. 10/11.

De 5 torsdage er 10/11, 24/11, 1/12, 8/12 og 15/12. Alle dage kl. 8-15.

Det er obligatorisk at deltage "live" i disse dage, hvis der ønskes certifikat.

Vol 1 online uddannelsen indeholder desuden 5 mandags videoer til hjemmepraksis. Disse sendes ud med personligt adgangslink.

De resterende timer indhentes i form af læsning samt mindre opgave.

CERTIFICERING

De 50-timers Yin Yoga uddannelser tæller som efteruddannelses credits hos det internationale yogaforbund, Yoga Alliance, hvis du er certificeret yogalærer. 

HVEM KAN DELTAGE

Alle med en intention om at fordybe deres Yin Yoga praksis kan deltage. 

PRIS

Samlet pris inklusiv manual, som du får tilsendt med posten inden kurset: kr. 8.750

Depositum på 3.750 kr. betales ved tilmelding.

Restbeløb på 5.000 kr. betales senest d. 1. oktober. Depositum refunderes ikke. 

LOKATION

Online via Zoom.

SPØRGSMÅL OG SVAR

Hvordan får jeg adgang til kurset?
Du får tilsendt et Zoom-link med adgangskode, når du modtager din velkomstmail i
ugen op til opstarten af kurset.

Hvad inkluderer prisen?
Prisen er inklusiv al undervisning, support, og manual, som du får tilsendt
med posten. På ONLINE uddannelsen sparer du omkostningerne til transport,
forplejning og indkvartering

Får jeg en manual?
Ja, du får automatisk tilsendt din fysiske manual 1 uge før opstart. Det betyder, at du sidder med din egen manual og kan tage noter ligesom til en fysisk
yogauddannelse.

Kan jeg stille spørgsmål undervejs i undervisningen?
Ja, der er en chat-funktion og en “ræk hånden op” funktion i Zoom. Vi instruerer i
brugen af disse funktioner i starten af vores første dag sammen.

Er der tid til refleksion og til at dele mine oplevelser ligesom på en fysisk
yogauddannelse?
Ja, hver dag er der afsat tid til refleksion i små grupper, som vi opdeler holdet i via
Zoom. Der får du mulighed for at dele dine oplevelser og refleksioner.

Består uddannelse af optagelser eller LIVE undervisning?
Al undervisnigen foregår LIVE for at få maksimalt udbytte og dialog.
Mandagsklasserne er optaget, så du kan se (og gense) dem i løbet af den pågældende uge, du har adgang til den enkelte klasse.

Hvilket udstyr er bedst?
Vi anbefaler at du bruger din PC eller Mac. Du behøver ikke at have Zoom installeret, da du får et direkte link tilsendt af os. 
    

DIN UNDERVISER

Trine Hedegaard 

Fordyb dig i Yin Yogaens verden med Trine Hedegaard. Trine er Yin Yoga enthusiast, og en af Danmarks bedst uddannede Yin Yogalærere. Længe før Yin Yoga blev populært herhjemme rejste jeg ud for at studere med Yin Yogaens grundlæggere, Sarah Powers og Paul Grilley. Det er nu 14 år og 5.000+ uddannelsestimer siden.

Trine har specialiseret sig i en mindful og funktionel tilgang til Yin Yogaen, hvor det ikke handler om, hvordan det ser ud, men om den indre oplevelse. Hun opmuntrer altid sine elever til at komme til yogamåtten, som de er og uden en agenda for, hvad der skal ske. Selv elsker hun at lege med stillingerne og tror ikke på rigide former, men på at vi alle kan lære at overgive os og lade kroppen guide os. Det kræver en dybere forståelse af stillingerne, og er tilgængeligt for alle kropstyper og erfaringsniveauer. 

Gennem årene har Trine undervist et tusindtals elever i yoga & meditation, og hun vil elske også at byde dig velkommen på yogamåtten.

Vil du vide mere, så læs med her.

UDTALELSER

"Trines undervisningsstil er vidunderlig! Hun er indlevende, nærværende, nuanceret og knus-elskelig. Det har været super lærerigt og fantastisk at deltage på Yin Yoga Trainingen. Jeg kendte en del til Yin Yoga på forhånd, men jeg har fået en dybere indsigt i teorien bag Yin Yoga og har fået masser af inspiration til at arbejde videre med i min egen praksis og til at tilrettelægge min undervisning. Jeg kan varmt anbefale Trines uddannelse. Uddannelsen er veltilrettelagt, grundig og giver et godt overblik." Marie Hyltén-Cavallius

 

"Jeg har mange Yin Yoga uddannelser bag mig, men jeg ville ønske, at jeg havde taget Trines Yin Yoga Training før de andre. Hendes dybe forståelse af Yin Yoga universet gennemsyrer uddannelsen – i både praksis og teori, så man får et fantastisk fundament. Og manualen er den bedste manual, jeg har set til dato." Lotte

 

"Trine har virkelig noget på hjertet – og hun deler gerne ud af sin store viden. Hun er professionel og hjertelig, og dygtig til at skabe en favnende, rummelig og varm atmosfære, hvilket styrker læringsprocessen. Uddannelsen har været indsigtsfuld og meget inspirerende. Både i forhold til egen praksis og til at lære fra sig med masser af variationsmuligheder. Jeg har også fået en dybere forståelse af sammenhængen mellem filosofi, teori, anatomi, og de enkelte øvelser." Stine Guldmann

 

"Det har været en super fin oplevelse at deltage på Yin uddannelsen. Den er virkelig velstruktureret, og der har været et fint flow mellem teorien om meridianerne, anatomien, de praktiske øvelser og mindfulness-delen. Jeg er simpelthen så glad for at have været med. Den har givet mig et virkelig godt overblik over både teori og praksis. Det har virkelig føltes som en gave at fordybe mig videre i Yin Yogaens univers med Trine som underviser. Hun er en indsigtsfuld og dygtig underviser. Behagelig og lyttende." Helle Lehmann

 

"Det har været fantastisk at deltage på Trines Yin Yoga Training -  jeg har lært en masse. Selvom jeg havde en anden Yin Yoga uddannelse bag mig, var det et godt supplement. Mindfulness-delen gjorde særligt dybt indtryk på mig. Trine er utroligt dygtig, rummelig og med sans for detaljerne."  Laura Thomasen

 

"At deltage på Trines Yin Yoga Training har været meget inspirerende. Jeg vil klart anbefalen uddannelsen til andre. Trine er velfunderet, velforberedt, grundig og sød!" Sandra Heavey

 

"Yin Trainingen har været fantastisk, intens og lærerig. Jeg vil klart anbefale uddannelsen til andre – og overvejer selv at tage den igen! Det har været en super mulighed for at dykke ned i Yinland med en skøn skøn lærer. Skulle jeg ønske mig noget anderledes, ville det være en længere uddannelse! Trine er inspirerende, kompetent og en dygtig formidler." Laura

 

"Det har været fuldstændig fantastisk at deltage på Yin Yoga Trainingen. Det hele har været så overordentlig professionelt. Veltilrettelagt. Dyb læring med integrering af teorien i vores egne kroppe. Det er klart den bedste uddannelse indenfor Yin Yoga, jeg har deltaget på. Både i ind- og udland. Trine er behagelig, dygtig og dyb. Hun skaber en god stemning og tog dejlig styring af kurset." Helle Blæsild

 

"Jeg kan absolut anbefale Yin Yoga Trainingen til andre! Det har været et virkelig godt planlagt forløb! Trine er super dygtig. Hun er grundig og dedikeret og har et fagligt meget højt niveau. Måden hun har guidet os igennem både teori og praksis, og pillet stillingerne fra hinanden, så vi kan tilpasse dem til forskellige kroppes behov, har været fantastisk." Heidi Birkemose

 

"Trine er meget inspirerende! Hun er en super sød og meget dygtig underviser, som har gjort stort indtryk på mig. Derudover har hun en meget dejlig rolig indflydelse på sine elever. Det har været fantastisk lærerigt. Jeg har lært at give slip på kroppen på en helt anden måde, end jeg har været vant til. Tusind tak for nogle lærerige dage!" Lotte Solvang

 

"Det har været inspirerende og super lærerigt. Trine er en meget positiv og inspirerende underviser. Jeg vil egentlig bare gerne at DGI købte Trine som underviser på begge hendes moduler. Det har været virkelig god undervisning, godt tilrettelagt og forståeligt med mange gode remindere." Lisbeth Danielsen

 

"Det har været helt fantastisk dejligt at deltage på Trines Yin Yoga Uddannelse. Der har været en rigtig god opbygning og struktur på undervisningen. Trine er bare dejlig og meget inspirerende. Hun er en dygtig formidler med en fantastisk måde at formidle både teori og praksis på. Jeg har fået et stort udbytte og kan varmt anbefale uddannelsen til andre" Lotte Tang

 

"Jeg synes, det har været helt fantastisk at deltage på Yin Uddannelsen. Jeg har fået et stort udbytte, meget viden og masser af guldkorn til at gå direkte hjem og bruge på mig selv og mine elever. Trine er virkelig skøn som underviser. Hun har en skøn ro, hun er dygtig, nærværende, givende, dedikeret og passioneret. Jeg er vild med hende!" Rikke Møller

 

Recently viewed