Underholdningsguide: 3 x 3 af mine 2021 favoritter

Jeg elsker historiefortællinger, særligt når de bygger på rigtige mennesker af kød og blod. Gode fortællinger kan hjælpe os med at give en bedre og mere nuanceret forståelse af verden og os selv ikke mindst. 

Nedenfor har jeg pakket en underholdningsguide til dig, med nogle af de bedste streaming-oplevelser jeg har set for nyligt. Rigtigt god fornøjelse!

 

3 serier:

THE BILLIONS DOLLAR CODE - NETFLIX


The Billion Dollar code er en fantastisk fortælling om venskab, innovation og om at få sine ideer kopieret - her af Google. En serie på 4 afsnit, som kun blive mere fængslende af, at den er baseret på en sand historie.


Se traileren her


MAID - NETFLIX

Et hjerteskærende, nærværende og nuanceret drama om en enlig mor, der forsøger at redde stumperne og skabe et anstændigt liv for datteren og sig selv. Margaret Qualley spiller fantastisk, og man sætter endnu mere pris på det danske velværdssystem bagefter.


Se traileren her


SCENES FROM A MARRIAGE - HBO

Scener fra et ægteskab er som et 5 akters teater med udsøgt skuespil, hvor du tages ind i dybden af et parforhold og den rutschebane af et følelsesliv, som følger med. Ægte, relaterbart og foruroligende på en og samme tid…


Se traileren her



3 musik portrætter:

THE WORLD IS A LITTLE BLURRY - BILLIE EILISH, APPLE TV+

Dokumentarfilm der giver et intimt indblik i teenager extraordinaire, Billie Eilish. Vi følger hende på tour og på scenen, men også hjemme med familien da hendes debutalbum ændrer alt. Respekt for hendes forældres måde at håndtere det hele på. Fortalt med varme og humor.


Se traileren her



Juice WRLD - HBO

Indrømmet, jeg ville aldrig have set denne dokumentar, hvis det ikke var for vores teenage søn, der er vild med rapmusik. Den viser Juice WRLD’s fantastiske talent, for det kan selv jeg se, og hans personlige dæmoner, som fører til en overdosis og en alt for tidlig død som 21-årig.


Se traileren her



Jagged - Alanis Morisette - HBO

Og bagefter så vi “Jagged” om Alanis Morisette. Hun åbner op for hvordan det var at slå igennem i så ung en alder, og om at være ung kvinde i en branche med seksuelt misbrug og om hendes spiseforstyrrelser. Fortæller ærligt om hendes sensitivitet, og om det indre arbejde for at være, hvor hun er i dag som 45 årig mor til 3, der sidste år udgav sit 9. album.


Se traileren her


3 film:

KING RICHARD - HBO MAX

KING RICHARD-HBO MAX-WILL SMITH-SERIEGUIDE

I King Richard spiller Will Smith den karismatiske hovedrolle, som far til de 2 berømte (tennis) Williams-søstres igennem deres opvækst. Med forældre determinerede på at holde døtrene væk fra det barske bandemiljø i LA’s forstæder de vokser op i, med daglig træning og store ambitioner som virkemidler. En feel-good opløftende film om at kæmpe sig fra ringe kår og helt til tops på verdens ranglister.  


Se traileren her



RICHARD JEWELL - NETFLIX

RICHARD JEWELL - NETFLIX-SERIEGUIDE

Et autentisk drama af Clint Eastwood, om hvordan sikkerhedsvagten Richard Jewell går fra antihelt, til nationalhelt til hovedmistænkt ifm. et bombeattentat i Atlanta i 1996. Vi følger Richard’s kamp mod folkedomstolen i hans indsats for retfærdighed.


Se traileren her



RETURN TO HOGWARTS - HBO MAX

Daniel Radcliffe, Rupert Grint and Emma Watson join other esteemed cast members across all eight Harry Potter films as they travel back to Hogwarts for the first time to celebrate the anniversary of the franchise’s first film, Harry Potter and the Sorcerer’s Stone, which premiered 20 years ago this year. The retrospective special Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts will tell an enchanting making-of story through all-new in-depth interviews and cast conversations, inviting fans on a magical first-person journey through one of the most beloved film franchises of all time.

 

 Se traileren her

 

Forkæl dig selv

Hvis du lever som de fleste moderne mennesker i dag, så lever du et liv med for meget gøren og for lidt væren. Det er helt i orden at have travlt og jonglere med mange bolde, vi skal bare også huske pauserne. Pauser, hvor vi tuner indad, lader op og nærer os selv.”

Trine Hedegaard