Yoga gør os mere robuste i en travl hverdag

 

Ferien er ved at være slut for denne gang for de flestes vedkommende - og hvad så nu? En ting er at slappe af og finde indre ro i ferien, noget andet er at få det integreret i en travl hverdag.

Planlægning og gode vaner er alfa omega for både et indre & ydre overskud. Hvilke faste rutiner skal du have inkoorporeret i din hverdag, for at du trives bedst muligt? Sørg for at få dem i kalenderen før noget andet!

Indenfor Mindfulness meditation er der et ordsprog om, at vi bygger gode yoga og meditationsrutiner, når vi har overskud og er ovenpå, så de er nemmere at bibeholde, selv når vi får travlt eller går igennem svære tider. Ups 'n downs er en del af livet. Jo bedre vi kender os selv, og jo bedre kontakt vi har indadtil, jo lettere kan vi surfe livets bølger. 

Jeg kan godt lige tanken om, at vores yoga + meditationspraksis er som en slags  sikkerhedssele, der gør os mere robuste både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt i en verden i fuld fart og evig forandring.

Vil du lære sammen med mig, så vil jeg elske at guide dig på yogamåtten!

Kh Trine

Hvis du lever som de fleste moderne mennesker i dag, så lever du et liv med for meget gøren og for lidt væren. Det er helt i orden at have travlt og jonglere med mange bolde, vi skal bare også huske pauserne. Pauser, hvor vi tuner indad, lader op og nærer os selv.”

Trine Hedegaard